Handelsbetingelser

Seeland International A/S – www.seeland.com - Danmark


Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på www.seeland.com.

www.seeland.com ejes af; 

Seeland International A/S
Greve Main 3
2670 Greve
CVR-nr. 15 04 98 47
Mail: salessupport@seeland.com
Telefon: +45 43 410 410


Bestilling

Ved at klikke ”Gå til betaling”, afgiver du en bindende bestilling på varerne i din indkøbskurv. Vi sender dig en midlertidig ordrebekræftelse pr. e-mail, så snart du har indsendt din bestilling. Der indgås en bindende købsaftale, når du modtager en ordrebekræftelse med vedhæftet faktura fra os. Ordrebekræftelsen anses modtaget, så snart vi har afsendt den til den e-mail adresse, som du har angivet ved købet, og når denne e-mail er nået frem til serveren hos din e-mail udbyder.


Betaling og levering

Alle priser er angivet i danske kroner inkl. moms. Oven i prisen skal evt. tillægges prisen for fragt. Du vælger fragtformen i slutningen af bestillingsforløbet.

Vi modtager betaling med Dankort, Visa, MasterCard, MobilePay og Viabill. Vi opkræver ikke gebyr for betaling med betalingskort. Ved køb med Dankort eller kreditkort trækkes beløbet fra din konto så snart varen afgår fra Seeland International A/S. De kontooplysninger du indtaster ved køb af varer bliver sendt direkte til Altapay i krypteret form (SSL) som det kun er dig og Altapay der kan læse. Der er således ingen andre der ser eller gemmer oplysningerne om dig.

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer, og herefter falder den rente-og gebyrfrie månedsydelse hver den 20. i måneden. PBS betaling koster 39 kr. pr. trækning, såfremt du ikke selv overføre månedsydelsen. Aftalen om betaling hos ViaBill bortfalder, når et køb fortrydes, jf. forbrugeraftalelovens § 26. For fuldstændig information om ViaBills vilkår og betingelser for køb, klik her: www.ViaBill.com/kredit. ViaBill gennemgår og vurderer oplysningerne angivet af forbrugeren, og ved berettigede anledninger udveksler ViaBill oplysningerne med andre kreditoplysningsbureauer (kreditcheck). Hvis resultatet af kreditchecket ikke er tilfredsstillende, kan ViaBill nægte kunden at benytte denne betalingsform og henvise til andre betalingsformer. ViaBill finansierer køb op til 2.000 kr. Beløb over 2.000 kr. finansieres i samarbejde med SparXpress. Dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesloven (persondataloven) og videregives ikke til tredjemand med henblik på marketingsformål.  For yderligere information om ViaBill besøg www.ViaBill.com. Her kan du også læse mere om ViaBills beskyttelse af personoplysninger.

Vi sender altid varen 1-3 dage efter dit køb.

Vi leverer varerne med UPS.



Fortrydelsesret

Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, der handler via www.seeland.dk. Erhvervsdrivende har ikke fortrydelsesret.

Du har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 30 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varerne. Se om tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved fortrydelse nedenfor.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.


Sådan udnytter du fortrydelsesretten

Du fortryder dit køb ved at give os besked om, at du fortryder.

Det gør du lettes ved at udfylde og indsende returneringsformularen, der blev sendt til dig sammen med varen, eller en hvilken som helst anden utvetydig meddelelse om, at du fortryder på vores hjemmeside www.seeland.com.

Du kan også sende en e-mail, hvor du oplyser, at du fortryder til Seeland International A/S.

E-mailadresse: aftersale@seeland.com Vi beder dig altid oplyse dit ordrenummer fra din kvittering.

Du kan også fortryde købet ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at afhente den.

Du kan benytte lovens standardfortrydelsesformular https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160666#Bil3, men det er ikke obligatorisk.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.



Returnering af varen og returomkostninger

Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, hvor du eller en anden person du har valgt (dog ikke transportøren) får den sidste vare i fysisk besiddelse.

Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren) får den sidste vare i fysisk besiddelse.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.


Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 30 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal, med mindre andet er aftalt, afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Husk at få en kvittering for indlevering af pakken. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Varen returneres til følgende adresse:


Seeland International A/S
ATT: Aftersale
Greve Main 3
DK-2670 Greve
Danmark


Tilbagebetaling af pengene ved returnering

Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger.  Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:

- Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne.

- Hvis du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder, får du dog ikke merudgiften refunderet.

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret.

Vi gennemfører, som udgangspunkt, en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.


Afprøvning af varen og emballage

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Vi overfører det endelige returbeløb til det betalingskort, der blev benyttet til at gennemføre købet senest 14 dage efter, at vi har modtaget varen.

Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen.

Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. ”track and trace” nummer.



Reklamation - Hvis der er noget galt med varen

Hvis du køber en vare, og der er en mangel ved den – f.eks. materiale eller fabrikationsfejl – finder købelovens regler anvendelse. Ved skader/mangler må produktet ALDRIG tages i brug, før vi har truffet en afgørelse om, hvordan reklamationen løses.

Du kan reklamere over mangler ved varen inden for 24 måneder fra fakturadato ved at henvende dig til Seeland International A/S via vores kontaktformular på www.seeland.com eller på mailadressen: aftersale@seeland.com.

Vi beder dig altid oplyse dit ordrenummer fra din kvittering og dernæst, så detaljeret som muligt, oplyse, hvad problemet er hvilket gør det nemmere for os at finde fejlen, og minimerer ekspeditionstiden for din reklamation.

Reklamationsretten bortfalder, hvis det beviseligt kan påvises, at du selv er skyld i manglen/fejlen. Det kan fx være, hvis du har brugt varen forkert, eller det kan bevises, at der er blevet foretaget uautoriseret reparation.

Hvis reklamationen er berettiget, og det er nødvendigt at sende varen retur, tilbagebetaler vi dine rimelige fragtomkostninger. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Gem postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track- and trace-nummer.

Forbehold for fejl og ændringer

Seeland International A/S. forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for denne website. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om der er sket ændringer. Seeland International A/S tager forbehold for prisændringer, tastefejl og udsolgte varer.


Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: salessupport@seeland.com.