Returnering

Fortrydelsesret

Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, der handler via www.seeland.com Erhvervsdrivende har ikke fortrydelsesret.

Du har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 90 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varerne. Se om tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved fortrydelse nedenfor.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.


Sådan udnytter du fortrydelsesretten

Du fortryder dit køb ved at give os besked om, at du fortryder.

Det gør du lettes ved at udfylde og indsende returneringsformularen, der blev sendt til dig sammen med varen, eller en hvilken som helst anden utvetydig meddelelse om, at du fortryder på vores hjemmeside www.seeland.com.

Du kan også sende en e-mail, hvor du oplyser, at du fortryder til Outfit International A/S.

E-mailadresse: aftersale@seeland.com Vi beder dig altid oplyse dit ordrenummer fra din kvittering.

Du kan også fortryde købet ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at afhente den.

Du kan benytte lovens standardfortrydelsesformular: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160666#Bil3, men det er ikke obligatorisk.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.


Returnering af varen og returomkostninger

Fortrydelsesfristen udløber 90 dage efter den dag, hvor du eller en anden person du har valgt (dog ikke transportøren) får den sidste vare i fysisk besiddelse.

Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren) får den sidste vare i fysisk besiddelse.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.


Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 30 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal, med mindre andet er aftalt, afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Husk at få en kvittering for indlevering af pakken. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Varen returneres til følgende adresse:

Outfit International A/S
ATT: Aftersale
Greve Main 3
DK-2670 Greve
Danmark


Tilbagebetaling af pengene ved returnering

Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger.  Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:

- Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne.
- Hvis du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder, får du dog ikke merudgiften refunderet.

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret.

Vi gennemfører, som udgangspunkt, en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.



Afprøvning af varen og emballage

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Vi overfører det endelige returbeløb til det betalingskort, der blev benyttet til at gennemføre købet senest 14 dage efter, at vi har modtaget varen.

Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen.

Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. ”track and trace” nummer.